27 februar 2018 | Kl 19:00 – 21:00 | Trige forsamlingshus
I bestyrelsen har vi valgt at udsende udvidede beslutningsreferater af alle fællesmøder.
Emner på dagsordenen
Punkt 1 – Valg af dirigent: | ||
Anders Horst Petersen (nr. 9) blev valgt til mødets dirigent |
Punkt 2 – Bestyrelsens beretning |
Ved formand, Kristian Bjørn Lundsgaard, nr. 1
Vi har i bestyrelsen haft fokus på at videreføre det arbejde, der er blevet grundlagt de sidste år. Vi er stadig i opstartsfasen som forening, og der er mange ”udfordringer” vi ikke er helt hjemme i endnu; mange administrative opgaver som endnu ikke er så systematiserede, at de kører gnidningsfrit. Men vi er kommet meget langt, og det tegner rigtig godt for fremtiden.
Dette gør sit udslag i bestyrelsens daglige kommunikation, der efter min mening har fungeret upåklageligt, hvilket har betydet, at vi har kunnet være på forkant med de reelt store opgaver som vi har stået overfor. Vi har haft en god forudsætning for at kunne løse vores opgaver. Vi har ikke altid været enige – på ingen måde, men arbejdet har været kendetegnet af gensidig respekt! Noget jeg håber den kommende bestyrelse tager med ind i den næste periode.
Ift. bestyrelsens arbejde, og som skrevet i julebrevet, har vi valgt at skifte leverandør af vedligeholdelsen af de grønne fællesarealer. Udgangspunktet har været et ønske om at gøre det billigere og bedre. Vi er i en kontinuerlig dialog med firmaet, som vi, trods lidt opstartsvanskeligheder har valgt at beholde endnu et år. Meget relevant er det også dem, der står for snerydning, og aftalen hedder lige nu rydning v. 5 cm sne. Ydermere er der en stor verserende konflikt med Zebrabyg, der lige pt. Nægter at betale kontingent til foreningen. Dette kommer der mere om senere, men vi arbejder i bestyrelsen, lige nu med flere modeller for fremtidige aktioner.
Slutteligt er det vigtigt for mig, at påpege, at økonomien ser godt ud, hvilket vores kasserer også vil komme ind på under aflæggelse af regnskab og senere punkt omkring fastsættelse af fremtidig kontingent.
Punkt 3 – Aflæggelse af regnskab | ||
Regnskabet blev godkendt uden indvendinger |
Punkt 4 – Afstemningspunkter | ||
Selvforvaltning af de grønne arealer på stikvejene | ||
Stemning for en økonomisk neutral bypark på vores og kommunens grønne arealer | ||
Socialt udvalg | ||
Online betalingsstatus | ||
Opsættelse af Nabohjælp skilte v. stikvejene |
Udvidet beslutningsreferat af punkt a – e |
- Under diskussionen kom der mange forskellige tilkendegivelser fra de tilstedeværende. Dog tog diskussionen en drejning mod selve ordlyden af punktet, der blev genstand for en diskussion om, hvorvidt man vidste, hvad man præcist stemte for/ imod.
Konklusion: Forslaget blev godkendt (44 for, 1 imod, 12 blank), men bestyrelsen valgte at udskyde den endelige afstemning til en ekstraordinær generalforsamling. Indkaldelse efter gældende regler.
- Under diskussionen, fik bestyrelse klarlagt, at der ikke var besluttet noget omkring byparken, ligesom det blev klarlagt, at det, der skulle stemmes om, var om, hvorvidt vi ville give tilladelse til, at vores del af de store grønne fællesarealer, kunne indgå som en del af en større plan for området, uden at vi gav afkald på området. Måtte man f.eks. indregne det i et evt. projekt for området. En endelig beslutning ift. området skal lægges ud til afstemning ved en evt. sådan lejlighed.
Konklusion: Forslaget blev godkendt og stemmerne fordelte sig således:
For: 46 Imod: 9 Blank: 2
- Bestyrelsen fremlagde forslaget om at nedsætte et udvalg, der med et budget på 5000 kr. står for at arrangere sociale fællesarrangementer for beboerne på Bærmosehøjen. Ønsker man at sidde i det udvalg, kan man tage kontakt til bestyrelsen
Konklusion: Forslaget blev vedtaget, og stemmerne fordelte sig således:
For: 55 Imod: 2 Blank: 0
- Punktet tog udgangspunkt i ønsket om at synliggøre overfor medlemmerne, hvis de havde glemt, eller manglede en betaling til foreningen. Dette var for at mindste antallet af forglemmelser ift. den kvartalsvise betaling. Under diskussionen blev der stillet spørgsmålstegn ved lovhjemlen i dette forslag, jf. offentlighedsloven.
Konklusion: Forslaget blev godkendt (48 for, 7 imod, 2 blank), men bestyrelsen undersøger den gældende lovgivning på området og punktet tages op til den ekstraordinære generalforsamling.
- Forslaget blev vedtaget (54 for, 1 imod, 2 blank), men der manglede eksempler på, hvad der skulle tages udgangspunkt i.
Konklusion: Punktet udskydes til en ekstraordinær generalforsamling, hvor der stemmes om konkrete forslag.
Punkt 5 – Bestyrelsens beføjelser |
Med udgangspunkt i et forslag fra et medlem, blev der diskuteret, hvilket beføjelser bestyrelsen måtte have ift. den daglige drift. Udgangspunktet var en økonomisk beføjelsesramme.
Konklusion: Der var opbakning til, at bestyrelsen under begrebet ”sund fornuft” kunne træffe økonomiske beslutninger på vegne af foreningen og dens medlemmer.
Punkt 6 – Vedtagelse af budget og bidrag |
Budgettet for det kommende år blev fremlagt, og bestyrelsen kom med et forslag om en nedsættelse af kontingentet fra kr. 600/ kvartal til kr. 500/ kvartal.
Konklusion: Budgettet og nedsættelsen af kontingent blev godkendt og stemmerne fordelte sig således:
Budget: For: 50 Imod: 2 Blank: 5
Nedsættelse af kontingent: For: 26 Imod: 25 Blank: 6
Punkt 7 – Valg af bestyrelsesmedlemmer |
Selda, Bo og Kasper træder ud af bestyrelsen, Anders (nr. 9) og Kristian (nr. 1) står til genvalg.
Konklusion: Anders og Kristian blev genvalgt. Johannes (nr. 3), Dennis (nr. 13), Lars (nr. 65) og Helena (nr. 109) træder desuden ind i den nye bestyrelseskonstellation.
Punkt 8 – Eventuelt |
Bestyrelsen gjorde her opmærksom på, at de var i gang med at udforme en stævning af Zebrabyg gældende den manglende kontingentbetaling til foreningen. Løbende opdateringer kommer.