2023 Generalforsamling
Forsamlingshuset tirsdag d. 21/2-2023 klokken 19:30.
Referat af ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen Bærmosehøjen
Placering: Trige Forsamlingshus, Smedebroen 6, 8380 Trige
Dato: Tirsdag den 21 februar 2023. Klokkeslæt: 19:30
Indledningsvis bød grundejerforeningens formand Mads Wendelboe velkommen til den første fysiske generalforsamling siden 2020 og takkede for det flotte fremmøde. Derefter var der en kort præsentation af alle deltagere.
Formanden kunne derefter konstatere at generalforsamlingen (Herefter GF) var rettidig indkaldt i henhold til vedtægterne og derefter gå til første punkt på dagsorden.
I. Valg af dirigent og referent
Næstformand Anders Horst blev indstillet og valgt til både dirigent og referent.
II. Formandens beretning om det forløbne år v. Formand Mads Wendelboe
Dirigent kunne herefter give ordet tilbage til formanden med et formål at give beretningen for det forgangne år.
Formanden konstaterede indledningsvis at det er skønt at vi for første gang siden 2020 kan mødes til en fysisk generalforsamling i Trige forsamlingshus.
Igen i 2022 har arbejdsdagen været en succes, vi har fået udvidet ca 50% af vores stisystem, på det grønne fællesområde. Ydermere er bevoksningen omkring søen blevet beskåret, så vandspejlet igen kan ses.
Det er håbet at vi i 2023 kan få endnu større opbakning til arbejdsdagen, da Tordenskjolds soldater arbejde sig halvt ihjel sidste år. Vi har dog lært at sidste arbejdsdag og vi søger at optimere i år, så det bliver mindre fysisk hårdt.
Lamperne vi opsatte langs stien i 2021, er i år blevet udskiftet til en nyere model, da lamperne ikke præsterede så mange timers belysning som vi var blevet stillet i udsigt. Derfor har der fra bestyrelsens side været en reklamation over for leverandøren. Resultatet blev at vi har fået nye, opgraderede lamper. Vi håber de nye lamper kommer til at gøre det godt, mange år frem.
Overdragelsen af vejstykket ned til gammel Bærmosehøjen er i løbet af 2022, blevet tinglyst og dermed endeligt overdraget til Ejerlauget Bærmosehøjen.
Det lykkedes desværre ikke at realisere den legeplads vi vedtog på sidste generalforsamling. De økonomiske rammer viste sig at være utilstrækkelige til at imødekomme både stigende priser og krav til etablering af faldunderlag mm. Samtidig blev de fondsansøgninger der kunne sikre den fornødne økonomi til opførelsen af legepladsen ikke imødekommet. Det skete bl.a med henvisning til at der ikke er en opløsningsparagraf i Grundejerforeningens vedtægter og at foreningens vedtægter heller ikke rummer et almennyttigt formål.
Fra bestyrelsens side arbejdes derfor hen imod at opfører en fælles legeplads i samarbejde med de øvrige foreninger i området. Denne kommer efter planen til at ligge i det NØ hjørne af det grønne område ved den store regnvandssø S for Bærmosehøjen. Dette uddybes også under punkt V.
Generelt har foreningen en sund økonomi, men særligt de seneste to år har været præget af dyr vintervedligeholdelse. Vi fastholder samarbejdet med BG-anlægsteknik som kommer til at stå for vedligeholdelsen af vores grønne områder. Vintervedligeholdelse vil ligeledes blive uddybet under punkt V.
Det blev også nævnt at der efter dialog med Parcelhusejernes Landsforening ikke er grundlag for nogen aktiv ageren ift. Pilehegnets dannelse af egen grundejerforeningen. Dette var en forudsætning i dispensationen fra Aarhus kommune til at Pilehegnet kunne udtræde af grundejerforeningen.
Det er i øvrigt Zebra Byg (Anders Bertram) som har købt og derfor forventes at stå for opførelsen af nye rækkehuse på den parcel som grænser op til "Byparken".
III. Aflæggelse af regnskab og budget v. kasserer Christian Kongstad
Regnskab 2022.
Kassereren konstaterede indledningsvis at der var en korrektion ift. det fremlagte regnskab da den årlige indtægt fra kontingent var 114.000 kr. og ikke som det fremgik af regnskabet 116.000 kr.
Regnskabet viser et underskud på knap 15.000 kr. (14.571,58), hvilket bl.a. skyldes betydeligt større udgifter til vintervedligehold end der har været budgetteret med.
Eksempelvis har der i starten af 2023 fra 17-30 januar været brugt 10.000 kr. på saltning. Bl.a derfor foreslår bestyrelsen at der fremover sker en væsentlig reduktion i saltning.
Der har været en ekstraordinær indtægt på 4.000 kr. ved salg af overskydende lamper, ligesom det sociale udvalg ikke har brugt hele budgetrammen på 10.000 kr. men kun har anvendt 5650 kr.
Kassereren understregede dog at der på trods af underskuddet forsat er en sund og velpolstret økonomi i foreningen da der indestår mere end 220.000 kr. på Foreningens konto ved udgangen af 2022. Samtidig står der knap 125.000 kr. i Vejfonden.
Det gav anledning til spørgsmål om hvorvidt Vejfonden er tilstrækkelig. Omkostningerne til en senere ny belægning vil i væsentlig grad afhænge af olieprisen. Det er fra både NNC og Arkil tidligere vurderet at opsparings takten er tilstrækkelig. Samtidig er det vurderingen at udskiftningen af belægningen ikke skal ske samtidig for hele Bærmosehøjen, da slidlaget på de forskellige stikveje er lagt med en stor tidsmæssig forskydning.
Budget for 2023
Kassereren præsenterede forslaget til budgettet for 2023. Omkostningerne for sommervedligehold er korrigeret ift. den indeksregulering som er sket i aftalen med BG anlæg. Vintervedligehold er fastholdt med de hidtidige estimater selv om det kan vise sig at være for lavt afhængigt af hvad generalforsamlingen beslutter mht. vintervedligehold.
Der forventes et negativt årsresultat på ca. 15.000 kr. Underskuddet hænger bl.a. sammen med forventede udgifter til arbejdsdag (udvidelse af sti), at det sociale udvalg bruger alle bevilligede midler =10.000 kr. Samtidig afsættes der dog kun samlet 25.000 kr. til vintervedligehold.
IV. Årsberetning fra vores sociale udvalg
Kasserer Christian Kongstad som også er en del af det social udvalg gav en kort beretning. På grund af Corona har der kun været afholdt et større socialt arrangement i det forløbne år nemlig Nytårstaffel i forsamlingshuset den 7. januar, med lige knap 30 deltagere.
Desuden var der Skt. Hans fest på bålpladsen.
Der vil blive afholdt Sommerfest lørdag den 2. september, så sæt kryds allerede nu.
Desuden en opfordring fra det sociale udvalg til at alle som har gode idéer og forslag er velkomne til at deltage i udvalget.
Det blev i forbindelse med årsberetningen stillet spørgsmål ved hvorvidt der skal bruges midler fra foreningen i forbindelse med arrangementer som langt fra har deltagelse af alle foreningens medlemmer?
Svaret fra bestyrelsen var at det er en beslutningen på GF i 2020(?) at der årligt afsættes 10.000 kr. til den type arrangementer og at der er tale om arrangementer som er åbne for alle foreningens medlemmer.
V. Rettidige indkomne forslag fra medlemmerne
Info om 1. afstemning:
Da det ikke har været muligt at realisere det legeplads projekt, der blev vedtaget sidste generalforsamling, inden for den økonomiske ramme. Foreslås det nu at vi går sammen med de øvrige foreninger i området, for via Trige-Ølsted fællesråd at arbejde henimod at få opført en legeplads samt et motions område. i det NØ hjørne af det grønne område ved den store regnvandssø, S for gammel Bærmosehøjen. (se bilag 1 for yderligere information)
1. Afstemning: Foreningen ønsker at bidrage projektet med 50.000 DKK mhp. at lette arbejdet med videre fondssøgning.
Inden forslaget blev sendt til afstemning var der en række spørgsmål som er sopsummeret i det følgende:
Kan der ske tilretning af stien rundt omkring regnvandsbassinet?
Det kræver tilladelse at ændre. Det vil komme i 3. etaper. Det skal i så fald afklares hvem der vil betale.
Der blev spurgt til muligheden for en hurtigere løsning – mindre avanceret. Formanden vil tage det spørgsmål med videre til Fællesrådet for at høre om der kan være muligheder for en hurtigere og mere enkel evt. midlertidig løsning.
Der blev spurgt til Indhegning af området såfremt der etableres legeplads i nærheden af regnvandsbassinet af hensyn til sikkerhed. Umiddelbart er det ikke en del af planen for området at der skal ske indhegning.
Formanden nævnte afslutningsvis inden afstemning at det kan blive en ganske kompliceret og lang proces. Der vil kun skulle investeres midler hvis der opføres en legeplads, hvilket så igen kræver midler fra andre grundejerforeninger i området og midler fra Oplandspuljen og evt. andre større fondsbevillinger.
Det blev også nævnt som en del af drøftelsen at der gerne må fremsættes forslag til forskønnelse af vores eget område som ikke handler om legeplads. Det kan være blomsterbælte som forsøges etableret i forbindelse årets arbejdsdag (arbejdet påbegyndt i 2022) eller andre gode forslag.
Afstemningsresultat:
48 stemte ja til forslaget. 14 stemte nej. 1 stemte blankt.
2. afstemning:
Der sneryddes og saltes kun på stikvejene når forholdene gør det svært at færdes med køretøjer. Dette foregår ved at bestyrelsen bestiller snerydning/saltning. Der sneryddes og saltes ikke derudover. (Se bilag 2 for yderligere information).
Forud for afstemningen blev rejst en del relevante spørgsmål. Hvad angår snerydning påhviler det den enkelte grundejer at rydde fortov. Dog er der ikke etableret fortorv med belægning på nogen stikveje. På fortovet langs Bærmosehøjen har Aarhus kommune rydningspligten.
Rydningspligten på vejstykkerne (stikvejene) påhviler grundejerforeningen, mens Aarhus kommune har rydningspligten på del af Bærmosehøjen som er busvej.
Der har været rejst en forsikringssag med påstand om manglende saltning/rydning, hvilket blev afvist af forsikringsselskabet.
Generelt er det uklart hvilke krav der præcis kan stilles til saltning og snerydning.
Dit ansvar for snerydning og saltning (aarhus.dk)
Afstemningsresultat:
60 stemte ja til forslaget. 12 stemte nej. 2 stemte blankt.
3. afstemning (Kun hvis 2. afstemning ikke vedtages): Da vores budget for 2. år i træk går i underskud. Foreslås det at kontingentet hæves med 500 DKK årligt.
Udgik jf. ja til ovenstående afstemning.
VI. Vedtagelse af budget
Budgettet blev sat til afstemning med følgende afstemningsresultat:
Afstemningsresultat:
72 stemte ja til forslaget. 0 stemte nej. 0 stemte blankt.
VII. Valg af bestyrelsesmedlemmer og eventuelt suppleanter
Bestyrelsen stillede sig til rådighed for genvalg men opfordrede til at interesserede kunne stille op. Jimmi Olsson ville gerne stille op til bestyrelsen og næstformand Anders Horst meddelte derfor at han gerne ville overlade sin plads og tage en pause fra bestyrelsesarbejdet.
Bestyrelsen konstituerer sig efterfølgende i henhold til vedtægterne.
Der blev spurgt ind til hvorvidt det er nødvendigt med 6 medlemmer af bestyrelsen (som er fritaget for kontingent). Konstateringen var at det giver en fornuftig fordeling af opgaver (formand, næstformand, kasserer, hjemmeside, vedligehold) og samtidig gør bestyrelsen mindre sårbar hvis der er medlemmer som må af forskellige årsager må træde ud af bestyrelsen i valgperioden.
VIII. Eventuelt
Formanden nævnt kort at der har været en del episoder i Trige med hærværk og ildspåsættelser. Heldigvis er det ikke noget som har ramt Bærmosehøjen i denne omgang.
Samtidig blev det nævnt at "Natteravnene" forsøger at etablere en undergruppe i Trige. Efterfølgende er det blevet bekræftet at der vil blive etableret en gruppe under Natteravnene Hinnerup-Hadsten.